Gode Tips

Der blev vendt op og ned på det hele i lejligheden på 120 kvm, som bebos af mor, far og to drenge. Ved at flytte om på rummene fik indretningsarkitekten udnyttet den begrænsede plads fuldt ud.

Ægteparret startede oprindeligt i en lejlighed på 60 kvadratmeter uden børn. Senere fik de deres to sønner, der i dag er seks og otte år, og nogenlunde samtidig fik de adgang til dobbelt så mange kvadratmeter, idet de overtog naboens lejlighed. Arbejdet med at smelte de to lejligheder sammen til én stod de primært selv for, men det trak i langdrag og blev aldrig rigtig gennemført. Derudover opstod der et uventet pladsproblem efter nogle år, idet der kun var ét børneværelse.

»Jeg troede, at drengene kunne dele et værelse i mange år fremover til de var 10-12 år, for det har jeg selv gjort med min tvillingebror. Men det viste sig relativt hurtigt, at de ikke havde lyst til at dele værelse, og samtidig er de meget forskellige. For eksempel bruger vores ene søn den sidste kilojoule, før han kan sove, mens den anden falder i søvn, så snart han lægger hovedet på puden,« fortæller Uffe Erup Larsen.

Parret overvejede et kort øjeblik at gøre som alle deres venner, nemlig at flytte i hus et sted uden for byen. Men de kom frem til, at de ikke havde lyst til at forlade København.

»Vi arbejder begge i cykelafstand fra vores arbejde, og samtidig er vi aktive i forskellige organisationer. Så vi var enige om, at vi hellere ville bruge tid på vores interesser end at feje blade, klippe hæk og slå græs i en villa uden for byen,« lyder det fra familiefaren.

Derfor bad de indretningsarkitekt Marieke Vadum, som de kendte i forvejen, om at komme forbi og se på mulighederne for at nyindrette lejligheden. Ønsket var et køkkenalrum og stue, to børneværelser, et stort badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler samt et soveværelse. Og Marieke Vadum tog udgangspunkt i disse ønsker, da hun skulle give sit bud på en ny indretning.

»Det første, der slog mig, da jeg kom ind i lejligheden, var, at rummenes placering i forhold til dagslyset var helt forkert. Værelserne vendte ud mod gården mod sydvest, mens stue og spisestue lå mørkt og nordøst-vendt ud til gaden,« fortæller hun.

Den observation bevirkede, at hun foreslog familien at skabe et stort køkkenalrum og stue i ét mod lyset og gården. Omvendt ville hun indrette to børneværelser og et soveværelse i de tidligere opholdsrum. Men da der ikke var så meget plads at gøre godt med, fandt hun på at indrette soveværelset på en særlig måde. Nemlig som en niche, der vender ud mod opholdsrummet.

»Soveværelset er både fleksibelt og funktionelt. Når vi har gæster, og spiser ved spisebordet, sætter børnene sig ofte ind og ser tv i vores seng, men vi bruger i det hele taget rummet meget. Det er hyggeligt at sidde her og putte med børnene, og det er dejligt, at sengen er høj. Jeg skal aldrig have en anden type seng,« siger Uffe Erup Larsen og sætter sig ubesværet på madrassen.

Ulempen ved det åbne soveværelse er naturligvis mangel på privatliv, fordi der ikke er nogen døre til rummet. Det skyldes, at der ifølge Bygningsreglementet ikke må være døre i et opholdsrum uden vinduer, men også, at åbningerne kaster lys ind i sovenichen, og det opvejer ulempen med privatlivet, mener manden i huset.

For at udnytte pladsen optimalt har Marieke Vadum også indrettet børneværelserne lidt specielt, idet der er en lille »tange« i hvert værelse, der er placeret bag soveværelset. Nu har børnene indrettet sig med skrivebord, men nichen er så bred, at der kan stå en dobbeltseng, hvis de en dag skulle få lyst til at skabe sig en soveafdeling med hule-stemning. Det er praktisk, at der er mulighed for fleksibilitet i rummene, så de kan indrettes efter børnenes behov, der ændrer sig med tiden.

I indretningen af badeværelset har Marieke Vadum primært lyttet efter fruen i huset, der ønskede sig et »wellness-rum« med to håndvaske, masser af plads og samtidig et rum, der fungerer som bryggers. Der er direkte adgang til bagtrappen fra rummet, så når børnene har været nede og lege i gården, er det praktisk, at de kan stille deres beskidte sko og støvler på klinkegulvet, inden de går videre ind i lejligheden.

Beslutningen om at bygge lejligheden så radikalt om bevirker, at familien har ændret både på deres møblement og måde at leve på. Der er dømt simple living, som dog er blevet en anelse mere simple i dagens anledning til ære for fotografen, bedyrer beboerne med et smil.

»Vi har skilt os af med alt det gamle og startet helt forfra med nye møbler, som passer til indretningen. Og vi sørger også for løbende at smide ting ud, når vi får nye ind,« fortæller Uffe Erup Larsen.

Indretningsarkitekten har desuden sørget for, at familien har godt med skabsplads, både under dobbeltsengen og i værelserne. Så alt i alt er parret fuldt ud tilfreds med deres københavnske oase, og med at de har bedre tid til det hele i hverdagen, fordi de bruger så lidt tid på transport.