jump to navigation

Internet i toget september 14, 2008

Posted by dale in IT.
Tags: ,
add a comment
 

Nu er det muligt at surfe på internettet, mens man fræser ud i landskabet i DSBs tog. Men det er ikke billigt.

Der er godt nyt til pendlere mellem Århus og København. TDC og DSB har underskrevet en aftale, der sikrer nethungrende danskere en internetforbindelse, hvis de rejser med InterCity- og InterCityLyntog mellem København og Århus. Dermed er det muligt at løse mange af de opgaver, der ofte er forbundet med job, for eksempel informationssøgning og mailforsendelser. – Danskerne forventer at kunne gå på nettet overalt, også når de kører i tog. Og det er fuldstændig på linje med TDCs strategi. Vi satser på at give danskerne adgang til at kommunikere digitalt, når og hvor de har brug for det, siger Søren Jensen, vicedirektør i TDC.
I første omgang er det gratis at benytte sig af internettilbuddet, hvis man rejser på DSB 1 (første klasse), mens rejsende på Standard kan købe det i toget som en ekstraydelse eller bruge et eksisterende abonnement på TDC Hotspot.

Man skal dog ikke regne med at man får nettet forærende, og det kan hurtigt blive en pebret affære, når regningen skal betales. Prisen er nemlig lidt typisk DSB. Normalt er prisen for TDC Hotspot 0,80 kroner i minuttet. I pilotperioden er prisen 0,40 krone pr. minut, når du benytter TDC Hotspot i toget. Hastigheden? Det ved jeg ikke, men DSB skriver lidt kryptisk på hjemmesiden:
Brugere af et Hotspot deles om båndbredden, så hastigheden afhænger blandt andet af, hvor mange der benytter Hotspottet samtidigt og hvor meget forbindelsen belastes af de andre. Dette TDC Hotspot er forsynet med en hurtig Mobil-bredbåndsforbindelse til internet.

Diasshow fra din ferie på tv september 8, 2008

Posted by dale in IT.
Tags:
add a comment

Ved hjælp af to smarte programmer fra Magix producerer du nemt din egen ferie-dvd med diasshow og musik.

I hulens mange år har det været kutyme, at man efter ferien sender feriebillederne til fremkaldelse hos den lokale fotoforhandler. Herefter venter snart et stykke arbejde med at sætte billederne i diverse fotoalbums, og man har måske endda lyst til at vedlægge nogle bevingede ord om de enkelte billeder. Nørden anno 2008 arbejder på en helt anden facon: de digitale billeder lægges over på computerens harddisk, hvorefter de sættes sammen i den rigtige rækkefølge, og billederne akkompagneres af musik, som man måske selv har komponeret. Slutteligt brændes hele molevitten over på en dvd-skive, som familien hygger sig med foran fjernsynet i stuen. Det store spørgsmål er således: er det ikke svært og indviklet at producere sådan en dvd, og kræver det ikke at man er god til at bruge computeren? Svaret er et forsigtigt nej. Der findes software, som hjælper i processen, og jeg har set nærmere på et par programmer fra Magix, som støtter mig i multimediearbejdet. Det ene program gør mig i stand til at skrue min egen musik sammen, mens det andet program hjælper med at sortere og ordne billeder i rigtig rækkefølge.

Lav dit eget hit
Musikprogrammet hedder Music Maker 14, og det er netop blevet forbedret på en række områder, så det nu er blevet endnu nemmere at bruge. Man kan uden de store musikalske egenskaber selv sammensætte og komponere sin musik, og det gøres i forskellige musikgenrer. Hvis man for eksempel drømmer om at skabe sit eget rocknummer, er det relativt let at sætte rytmer og instrumenter sammen, så det får en snert af moderne rock. Programmet har nemlig instrumentlyde og akkorder indbygget, og det er derfor blot om at beslutte sig for hvilken musikgenre man foretrækker og hvilke instrumenter, der skal indgå. De over 1.500 lyde, der følger med Music Maker udgør et godt fundament, når hit på hit bliver skabt, og brugerfladen i programmet indbyder til musikmagi på nem vis.
 
Bas- og guitarakkorder, trommer, synthesizere, blæseinstrumenter, sangvokaler og andre musikalske input hjælper dig i gang, og når du fornemmer at dit værk er værd at præsentere, gemmer du det blot på harddisken. Man kan til enhver tid ændre på musikken, og indbyggede funktioner gør det lettere at finpudse de komponerede musikstykker, så de får dine personlige præg på sig. Der er ligeledes en brænderfacilitet i Music Maker, og det er derfor meget nemt at brænde musikken over på cd’er. Musikken kan gemmes i forskellige formater, også MP3 så du kan have den med på farten i din MP3-afspiller eller i mobiltelefonen. Music Maker 14 koster 499 kroner.

Det levende fotoalbum
Magix har også netop frigivet en ny version af deres spændende fotoprogram. Det hedder Photostory on CD & DVD, og her er der også tale om et meget brugervenligt stykke software, som hjælper os videre, når vi vælger at organisere vores digitale fotos på en cd eller dvd. Det er der ingen ben i, og det magter ethvert brænderprogram. Photostory skiller sig ud ved at gøre det supernemt og snildt at sammensætte en cd eller dvd, hvor digitale billeder serveres på en appetitlig måde. Der er tale om en slags diasshows, hvor billederne afløser hinanden på skærmen, mens underlægningsmusik, lydeffekter, tekster og andet akkompagnerer billedserien. Man kan med andre ord præsentere ferieturen med yndlingsmusik og andre sjove effekter, og det bliver pludselig meget sjovere at producere det digitale fotoalbum til husets dvd-afspiller eller computeren.

Det hele foregår via simpel ”træk og placer”. Man vælger hvilke billeder, der skal indgå i fotoalbummet. Herefter ”trækker” man billederne ind på en tidslinje, og det giver samtidig mulighed for at angive hvilke effekter billedet skal ledsages af. Forestil dig for eksempel at du vil vise billederne fra badeferien i Italien. Musik med Eros Ramazzotti (eller dit eget italiano-mix fra Music Maker) lægges som underlægningsmusik, mens bølgeskvulp og italienske udtryk (downloadet fra internettet) placeres på de rigtige tidspunkter i billedkavalkaden. Så bliver det pludselig meget sjovere at producere fotoalbum, og de fleste synes det er hyggeligt at se feriebillederne på fjernsynet, mens god musik og sjove effekter gør diasshowet til en sjovere og mere sprælsk oplevelse. Photostory koster 299 kroner.

Fordele ved Microsoft Vista august 29, 2008

Posted by dale in IT.
Tags:
add a comment

Der har i den tid, hvor Windows Vista har været på banen ikke manglet på kritik af styresystemet, og alle hertil må jeg også regne mig selv, har givet det en hård medfart. At Microsoft har begået fejl er der ingen tvivl om. Alene den aftale de havde med forskellige hardwarefirmaer om at sænke kravene til maskinerne, for at fabrikanterne kunne komme af med deres forældede hardware, må betegnes som uhyre dum, for ikke at bruge ordet småkriminel. Det er dog ikke retfærdigt at give Microsoft hele skylden for dette fupnummer – her burde nogle anerkendte hardwareproducenter nok have varme øre.

Vista er superstabilt
Efter at have fået installeret Service Pack 1 på maskinen, fået fjernet det meste af det overflødige grafikgejl, så kører maskinen utrolig stabilt. Jeg har den kørende i 12-14 timer dagligt og har installeret mellem 20 og 30 programmer. Windows Vista er ikke den hurtigste starter og den er ikke vildt hurtig til at slukke, men i øjeblikket ser den ud til at have en funktion som jeg er utrolig glad for. Systemet virker kanon stabilt, uanset om det er krævende opgaver eller det kun er lidt surfing på nettet, der er på tale. Systemet et er kun gået ned en gang, og det var fordi leverandøren af et stykke software havde lavet en fejl ved opdatering af programmet, og det er så nok firmaets skyld og ikke Microsofts.

Jeg er ikke nervøs for at systemet går ned, for jeg bruger det indbyggede backupprogram og tager så en backup af hele mit c-drev. Der er dog flere muligheder som Microsoft tilbyder, som jeg ikke benytter, heriblandt Livemail og Livemessenger, men det er nu nok mest på fordi jeg ikke gider at benytte dem. Jeg kører med Windows Mail, og det indbyggede spamfilter kører fornemt, måske fordi det har hjælp af et andet lille filter der er indbygget i mit antivirusprogram. Min Nettips mailadresse lader det til at nogen har været så ”venlige” at tilmelde forskellige spamsites, så jeg får for det meste op mod 1000 spammails om ugen. Af disse når højst et par stykker igennem.

Fjern det indbyggede crapware
Jeg betragter et styresystem til en computer som et stykke værktøj, der giver mig mulighed for at udføre nogle ting jeg har lyst til, så jeg er egentligt ligeglad om det er gratis, det mest hotte i øjeblikket eller alt for dyrt. Hvis du er til grafikgejl, så giver programmet dig også mulighed for at dyrke side, men man skal være klar over at jo mere af det legetøj man sætter til, jo mere kraft kræves det af maskinen. Jeg kan godt anbefale at man skruer ned for det grafiske gejl, for så er der flere ressourcer til andet arbejde på pc’en.

De sidste måneder har lært mig, at hvis man ikke stædigt holder fast ved at kunne bruge antikverede programmer, så er det dumt ikke at prøve det, hvis man køber en maskine hvor Vista allerede er præinstalleret. Man skal så bare sørge for at fjerne det crapware der er på maskinen, nemlig programmer der kun gælder et par måneder. Måske ville Microsoft stå bedre ved kunderne, hvis de holdt op med at komme med løfter om fantastiske forbedringer, og i stedet fokuserede på at levere stabile systemer til