jump to navigation

Nyt spil skal lære børn god mobil-stil oktober 22, 2008

Posted by dale in Tips.
Tags:
add a comment

Mere end 50 procent af alle børn over 10 år har i dag en mobiltelefon. Det skaber udfordringer i de danske folkeskoler.

Med computerspillet ‘Go Mobilstil’ får eleverne mulighed og lærerne et værktøj til at tage stilling til og diskutere en række dilemmaer, som sætter fokus på problemer som brug af mobiltelefonen i timerne, mobilmobning og henvendelser fra fremmede:

»Vi ønsker at åbne elevernes øjne for, at mobilen som al anden teknik kan bruges og misbruges. Som branche er vi selvfølgelig interesseret i, at mobilen bliver brugt hensigtsmæssigt, derfor har vi besluttet os for at hjælpe til,« siger direktør i Teleindustrien, Ib Tolstrup.

Specielt mobning kan være et problem med børn og unge, forklarer Ib Tolstrup:

»Mobilmobning kan være mere skjult end den almindelige mobning. Det stiller ekstra krav til lærerne, eleverne og sandelig også teleselskaberne. Derfor tager vi vores del af ansvaret for at få sat dialogen i gang, så vi kan komme problemerne til livs og få nytte af mulighederne,« siger Ib Tolstrup.

Fildeling er et bandeord oktober 15, 2008

Posted by dale in Tips.
Tags:
add a comment

Når musikere sniger bandeord og andre usigeligheder ind i tekster, så kan MTV og de andre musikkanaler fjerne provokationerne med et bip eller en diskret redigering.

Men netop MTV mener tilsyneladende, at fildelingstjenester hører hjemme på samme bandlyste liste.

MTV har nemlig censureret den komiske sang “Don’t Download This Song” af Weird Al Yankovic, der blandt andet indeholder linjen: Don’t download this song – Even Lars Ulrich knows it’s wrong.

Sangen indeholder også navnene på fire P2P-tjenester, som står på den amerikanske pladeindustris hadeliste. Men i MTV-udgaven af sangen er navnene skiftet ud med fire bip.